Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Hindbærtærte til Casper

Hindbærtærte til Casper

Når det er sæson for hindbær i min have, skal jeg lave denne her nemme skønne hindbærtærte til min ven Casper. Jeg ved ikke om han selv er klar over det, men han nævner den af og til i henførte toner og så må jeg nævne for ham - sorry det ikke lige hondbærsæson - og den tærte skal altså bare laves med friske hindbær. Nu det sæson, så nu bager jeg til Casper.


Opskrift

Ingredienser

Tærtedej

  • 125 g blødt smør

  • 1 dl sukker

  • 1 æg

  • 4 dl hvedemel

  • 1 spsk koldt vand

Fyld

  • 100 g marcipan

  • Fintrevet skal fra 1 citron

  • 1/2 dl citronsaft

  • 2 æg

  • 1 dl sukker

  • 50 g smeltet smør

  • 400 g friske hindbær

  • 100 g mørk chokolade min 70 %

  • Evt lidt frisk mynte til at pynte med

Fremgangsmåde

Tærtedej

  • Bland mel og sukker i en skål

  • Smuldr smørret i

  • Tilsæt æg og saml

  • Saml med vand tilsidst

  • Pak Dejen ind i film og læg den i køleskabet i en times tid

  • Forvarm din ovn på 225C

  • Rul din dej ud mellem to stykker bagepapir ( det gør den nemmere at kontrollere)

  • Put dejen i tærteformen. Prik med en gaffel i bunden over det hele og put en staniol kant, rundt om kanten foroven, så er du sikker på at dine kanter ikke”glider” ned

  • Forbag tærteformen i 10 min

  • Tag bunden ud og skru temperaturen ned på 200 C

Fyld

  • Smelt smørret i en gryde

  • Riv marcipanen og rør det sammen med sukker, æg, citronsaft og skal

  • Tilsæt smørret og rør det til en jævn masse

  • Hæld fyldet i den forbagte tærtebund og bag den yderligere i 20 min ved 200 C

  • Hak chokoladen helt fint

  • Tak tærten ud af ovnen og fordel chokoladen over den varme tærte

  • Lad chokoladen smelte

  • Fordel hindbærrene på tærten.

  • Lad tærten køle af

  • Server evt med lidt vaniljeflødeskum

Syltede rødløg

Syltede rødløg

Lækre luftige pølsebrød

Lækre luftige pølsebrød